I et praktikforløb kan du prøve dig selv af på en arbejdsplads og finde ud af, hvad du kan og måske gerne vil arbejde med i fremtiden.
Du får også prøvet, hvordan det er at have kollegaer, at være med til frokost på en arbejdsplads og lærer om, hvad vi forventer af hinanden, når vi er sammen på arbejde.
Du er selv med til at vælge praktiksted
Du er selv med til at vælge dine praktiksteder. Det kan fx være i en tøjbutik, dagligvarebutik, dyrehandel, på et kontor, på et hospital, en café, hos en håndværker eller noget helt ottende.
Vi støtter dig under praktikken
Vi sørger for, at du får den støtte, du har brug for i praktikkerne og justerer løbende på arbejdstid, arbejdsopgaver og støtte, alt efter dit behov. Du har derfor også mulighed for at komme i praktik på en arbejdsplads med fast støtte, hvis vi vurderer, at du bedre vil kunne udvikle dig her.