Gå til hoved indhold

Om undervisningen

Vi er en lille skole med et trygt skolemiljø og plads til alle, hvor ungeliv og fællesskab er i fokus. Vi har mange sociale aktiviteter i hverdagen og en årlig introtur og udlandsrejse.

Om undervisningen

Fag

Du kan have dansk, matematik og engelsk og tage folkeskolens afgangseksamen i de tre fag. Vi arbejder med fagene på en måde, som bliver tilpasset dit niveau og dine interesser. Motion, kontaktlærertid og elevmøde er også faste punkter på skemaet.

Derudover kan du vælge en bred vifte af valgfag, så du har op til 25 timer om ugen. På den måde kan du være med til at sammensætte et skoleår, der matcher dine interesser.
Se eksempler på valgfag her

Vi har ofte temauger, hvor du arbejder med dine kreative og faglige kompetencer. Som en del af undervisningen tager vi tit ud af huset og besøger fx museer og andre kulturhistoriske steder, hvor du lærer om kultur- og samfundsforhold.

Vi hjælper dig med at skabe struktur og giver dig den støtte frem mod og under eksamen, du har brug for.

Da vi er en lille skole, har du undervisning sammen med andre i skoleforløb og elever fra vores særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). Du får undervisning sammen med andre på mindre hold eller mere skærmet undervisning, hvis du har brug for det.

Mulighed for afgangseksamen

Du kan gå på eksamenshold og tage folkeskolen afgangsprøve i dansk, engelsk og matematik. I samarbejde med VUC får du undervisning på skolen, og vi hjælper dig med at skabe struktur i forløbet frem mod eksamen.

Selve eksamen foregår på VUC. Hvis du har behov for det, kan en lærer fra vores skole tage med til eksamen, og/eller  du kan få ekstra tid til at gennemføre eksamen.

Et sundt liv

Gode relationer, motion, søvn og ernæring er afgørende for at have det godt og for at have energi til at lære og arbejde. Derfor prøver vi forskellige sportsgrene af, og du bliver undervist i sundhed, så du bliver klogere på, hvordan du får et aktivt og energisk voksenliv.